Just another WordPress site
Header

VELKOMMEN

Velkommen

Hvad er Byen under Stjernerne?

Vi kalder vores drøm og vision om et interaktivt og interkulturelt børnemuseum for Byen under Stjernerne. Stedet vil ikke være et almindeligt museum – langt fra, men en blanding af børnekulturhus, klub, sanse- og legeplads, café/mødested og den særlige slags museum kaldet børnemuseer. Helt skabt for børn og unge.

I  fokus er samtidens kultur, natur og miljø og andre relevante emner.

Byen under Stjernerne vil vise, at der er et utallige forskellige måder at være barn og ung på i Danmark- og i hele verden. Gennem udstillinger, musik, film, sport, fantasi, eventyr, levende traditioner og meget meget mere vil børnemuseet fremme nysgerrighed og respekt for hinandens livsvilkår og kulturelle baggrund og dermed forebygge fordomme og racisme.

På Byen under Stjernerne er børn og unge i hovedrollerne og de tages alvorligt – de spørges og der lyttes til hvad de siger. Der formidles i børnenes højde – ikke med en tør pegefinger, men med masser af fantasi, kreativitet, humor og nysgerrighed som værktøjer.

Der må røres ved alt på børnemuseet – faktisk vil vi helst have, at man gør det! Og der formidles til alle sanser. Interaktivitet og kreativitet bliver gennemgående røde tråde i børnemuseet. Byen under Stjernerne er et sted der bliver åbent hele året hvor børn og unge kan komme med eller uden voksne – det er et sted man møder hinanden og hvor man kan blive så længe man har lyst. På Byen under Stjernerne bliver børn og unge inviteret til at sætte deres eget fodaftryk.

 

Læs mere: Tankerne bag


Se film fra Nørrebros Internationale Børnekulturfestival:


 

 

 

 ”Changing roles is changing views.”

Foreningen Alverdens Børn

 

 

”Jeg støtter op omkring projektet fordi det er simpelthen en genial ide. Der er et tomrum der skal fyldes ud, et sted hvor alverdens børn kan mødes og smile til hinanden.”

Moussa Diallo
bassist og kunstner

 

Se filmen hvor Moussa Diallo og Masti Jutka fortæller om Byen under Stjernerne…


 

“Byen under Stjernerne er et godt initiativ. Det er vigtigt for børn af i dag, at vokse op med læren om, at selvom vi er forskellige – og ikke ligner hinanden – med en anden kultur, så kan vi godt leve side om side i respekt for hinanden. Derfor vil jeg med glæde støtte det gode initiativ, og håber det må trives og blomstre.”

Annelise Frisk
pædagog



 


 

Se fotos fra Nørrebros Internationale BørnekulturfestivaKlik her

 

 

 

 


ALVERDENS BØRN er medlem af:
HOI - Hands On International
Association of Children’s Museums

© webdesign @ media-now.dk