Hvem_er_vi_1920x558px_A

Hvem er Foreningen Alverdens Børn?

Foreningen Alverdens Børn startede som et forældreinitiativ på Nørrebro og har siden 2012 arrangeret sjove, interkulturelle, spændende og kreative kulturfestivaler, events, workshops og kurser samt udflugter og udstillinger for børn og unge, skoleklasser og børnefamilier.
Du kan få et overblik over vores aktiviteter gennem de sidste år her

Med vores tilbud ønsker vi at fremme de unge deltageres interkulturelle kompetencer, forståelse for forskellige livsvilkår, kulturelle baggrunde, samt sociale, individuelle og miljømæssige udfordringer. Vi arbejder for at modarbejde alle former for racisme, at mindske fordomme og at skabe venskaber og netværk på tværs samt at lære børnene at tage omsorg for naturen.

 

Som en kreativ og kulturel engageret forening oplever vi det som vores privilegium og speciale at tematisere aktuelle emner vedrørende samtidens udfordringer. Vi er samtidig lydhøre over for hvad vores publikum synes er relevant og spændende, og udvikler vores koncepter i samarbejde med dem. 

Vores store drøm, som vi arbejder frem mod, er at få et fysisk museum for børn og unge, hvor vores aktiviteter er samlet under ét tag.

På vejen derhen er vores fokus i 2024 vores klimaværksted, hvor vi formidler viden om de udfordringer, vi står overfor ift klima og klimaændringer. Vi vil invitere børn, unge og deres familier til at ændre adfærd, på den personlige plan, i familierne, på skolerne, med vidensdeling og hands-on workshops  fordi vi er nødt til alle sammen at mindske vores CO2 aftryk i en fart.

Vores klimaværksted vil forgå i første omgang i butikken GREEN LIVING på Nørrebrogade 61, i 2200 København. Den 1. august flytter vi i vores eget klimaværksted i den nye handelsgade Borgmestervangen på Nørrebro.

Klimaværkstedet skaber mulighederne for, at deltagerne kan afprøve at idéudvikle samt at være med til at skabe bæredygtige produkter af genbrugsmaterialer, som kan bruges i hverdagen, som kan sælges og som kan erstatte varer, og som ikke er produceret på en klimavenlig og socialt bæredygtig måde.

Foreningen Alverdens Børn er organiseret som en frivillig forening og er dermed åben for alle, der tilslutter sig foreningens formål. Vi er en lille aktiv forening med en forholdsvis flad struktur, og vi har et fint netværk indenfor børn- og ungekultur i en bred forstand.

Vores aktiviteter finansieres igennem støtte fra offentlige og private fonde og puljer og kun i mindre grad gennem brugerbetaling. Vi har i mange år arbejdet tæt sammen med en række skoler, børneinstitutioner, kunstnere, organisationer, virksomheder, helhedsplaner og ikke mindst privatpersoner her på Nørrebro og andre steder i København.

BUS_Krussed2_301x232px

Har du gode idéer, lyst til at engagere dig eller er du bare interesseret i at vide mere om Foreningen Alverdens Børn, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Kontakt os lige her!

 

masti.jutka@gmail.com

mobil: 20 64 12 37